Beboerinddragelse i boligforeningerne

Det er i den daglige kontakt med beboerne, at spørgsmålene om energirenoveringerne kommer. Derfor har mere en 20 medarbejdere fra områdets boligforeninger været på kursus, som en del af HAPPI-projektet hos EUC Syd

På kurset har de lært mere om den gode dialog med beboerne og udvekslet erfaringer fra hverdagen om, hvordan blandt andet gårdmændene kan spille en aktiv rolle, når beboerne har spørgsmål omkring energiforbruget i dagligdagen.

”Vi har lavet kurset, så medarbejderne har mulighed for at dele erfaring med hinanden på tværs af boligforeningerne” fortæller underviser Michael Hermansen og fortsætter ”Det er ofte gårdmændene og administrationspersonalet, der får spørgsmålene i dagligdagen om energirenoveringerne. Så på kurset fokuserer vi på, hvordan vi får den gode dialog om energi med beboerne.”

Kurset er en del af HAPPI-projektet, hvor alle områdets seks boligforeninger deltager.