Nyheder

Der udsendes løbende nyheder omkring HAPPI projektet. Der planlægges med et nyhedsbrev hvert kvartal med de seneste resultater og nyheder fra projektet.

Forberedelse af energierenoveringer i 3.300 lejemål på tværs af seks boligforeninger, gennem innovative finansieringstyper og beboerinddragelse.

Tilmeld dig HAPPI-nyhedsbrev!

[yikes-mailchimp form="2"]
Energistrategier i boligforeningerne

Energistrategier i boligforeningerne

Siden marts 2018 har områdets 6 boligforeninger været igang med HAPPI-projektet, og der er nu udarbejdet energistrategier for alle boligforeningerne.

HAPPI-projektet er stadig i fuld gang, og der arbejdes på nuværende tidspunkt på at klargøre flere af energirenoveringsprojekterne, så de kan præsenteres for beboerne i de involverede afdelinger.

En stor del af projektet handler om, hvordan der kan gennemføres flere energirenoveringer hos boligforeningerne, og her er beboerdemokratiet en vigtig del af processen.

Det er beboerne i den enkelte afdeling, der bestemmer om energirenoveringerne skal gennemføres. Derfor er det også vigtigt, at de kan se fordelen for dem og klimaet, når energirenoveringerne præsenteres.

Fordelene ved en energirenovering kan være både bedre komfort og en mindre energiregning afhængig af, hvilke tiltag der gennemføres.

Energistrategier

En anden vigtig del af HAPPI-projektet er arbejdet med energistrategier i boligforeningerne. Til at gennemføre det arbejde får boligforeningerne hjælp fra Dansk Energi Management (DEM).

En energistrategi skal gøre det nemmere for boligforeningerne i fremtiden at gennemføre energirenoveringsprojekter og skal give bedre og mere klimavenlige boliger til beboerne. Boligforeningen B42 fik allerede i 2015 implementeret en energistrategi, som nu skal revideres som en del af HAPPI-projektet. Erfaringerne herfra bliver brugt i arbejdet med de andre boligforeninger.

Som en del af processen gennemførte Dansk Energi Management interviews med boligforeningernes administrationer og indhentede besvarelser fra over 500 beboere i boligforeningerne til at give et billede af, hvordan boligforeningerne i dag arbejder med energi og klima. Det resulterede i en oversigt, som vist nedenfor, der illustrerer hver boligforenings udgangspunkt for det videre arbejde med en energistrategi.

Med 6 forskellige boligforeninger i området kommer der også 6 forskellige energistrategier, hvilket også er meningen med HAPPI-projektet. Hver boligforening har sine egne prioriteringer og målsætninger, og det tager energistrategierne også udgangspunkt i.

Posted by Henrik Bielefeldt in Uncategorized @da
Beboerinddragelse i boligforeningerne

Beboerinddragelse i boligforeningerne

Det er i den daglige kontakt med beboerne, at spørgsmålene om energirenoveringerne kommer. Derfor har mere en 20 medarbejdere fra områdets boligforeninger været på kursus, som en del af HAPPI-projektet hos EUC Syd

På kurset har de lært mere om den gode dialog med beboerne og udvekslet erfaringer fra hverdagen om, hvordan blandt andet gårdmændene kan spille en aktiv rolle, når beboerne har spørgsmål omkring energiforbruget i dagligdagen.

”Vi har lavet kurset, så medarbejderne har mulighed for at dele erfaring med hinanden på tværs af boligforeningerne” fortæller underviser Michael Hermansen og fortsætter ”Det er ofte gårdmændene og administrationspersonalet, der får spørgsmålene i dagligdagen om energirenoveringerne. Så på kurset fokuserer vi på, hvordan vi får den gode dialog om energi med beboerne.”

Kurset er en del af HAPPI-projektet, hvor alle områdets seks boligforeninger deltager.

Posted by Henrik Bielefeldt in Uncategorized @da
Julemøde med bestyrelserne

Julemøde med bestyrelserne

Mandag den 17. december var bestyrelserne for Sønderborg-områdets 6 boligforeninger samlet til julemøde for at gøre status på arbejdet i HAPPI-projektet.

 

Arbejdet i projektet har indtil nu bestået i energiscreeninger af de afdelinger der skal udvikles indsatser i, i projektet. Arbejdet forventes afsluttet i løbet af januar 2019, hvorefter arbejdet med at finde nye finansieringsmetoder kan begynde.

 

I efteråret har Danish Energy Management derudover udarbejdet energiledelsesprofiler på hver af boligforeningerne.

Energiledelsesprofilerne er blevet til gennem interviews med boligforeningernes administrationer og beboer. 511 beboer har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen og givet mange gode input til både undersøgelsen og det videre arbejde i HAPPI-projektet.

 

Resultatet af arbejdet med energiledelsesprofilerne blev fremlagt på mødet for bestyrelserne, hvor planen for det videre arbejde ligeledes blev præsenteret.

Som en del af HAPPI-projektet skal boligforeningerne i løbet af 2019 skal arbejdet med at definere en energi-/bæredygtighedspolitik.

 

Sidst på mødet blev planerne for ProjectZeros Roadmap2025 fremlagt, her er der fokus på at den læring der skabes igennem HAPPI-projektet bliver skaleret op.

 

Projekterne i Roadmap2025 bygger på det gode samarbejde imellem områdets boligforeninger og ProjectZero.  

Posted by Henrik Bielefeldt in Beboer-indragelse, Energistrategier, Nyheder, Uncategorized @da
På jagt efter energibesparelser

På jagt efter energibesparelser

Som en del af HAPPI-projektet var Søren Aagaard, teknisk rådgiver fra Danish Energi Management (DEM), på jagt efter energibesparelser hos Yvonne Isager i B42´s afdeling 6.

Yvonne Isagers rækkehus på 75m2 blev undersøgt fra kælder til kvist for mulige besparelser, som senere kan præsenteres for alle beboerne i afdeling 6.

Vi er ude på besøg i alle afdelingerne i HAPPI-projektet. Her gennemgår vi udvalgte lejemål for at få et billede af potentialet.”, fortalte Søren Aagaard fra DEM: ”Vi kigger på alt fra varmesystem til ventilation og isolering for at kunne lave vores vurdering af mulighederne for energibesparelser. Efterfølgende skal jeg så hjem og regne på, hvad der er rentabelt for beboerne at få udført”.

Yvonne Isager, der fik gennemgået sit rækkehus, er spændt på at se, hvad der er af muligheder for energibesparelser i hendes hus.

”Vi har ikke før fået gennemgået vores huse for energibesparelser, så nu må vi se, hvad der er af muligheder”, fortalte Yvonne Isager: ”Både økonomi og energi er jo også vigtig for os, så jeg glæder mig til at se, hvad vi bliver præsenteret for til beboermødet”.

Formand for afdeling 6, Henning Bonde, var med til gennemgangen af Rækkehuset, og han glæder sig også til at se resultatet af gennemgangen: ”Jeg har boet i mit rækkehus i 28 år, hvor jeg selv har lavet nogle energiforbedringer, men det er jo ikke alle, der selv kan det. Så nu må vi se, hvilke forslag Søren kommer med efter gennemgangen af afdelingen”.

Afdeling 6 i B42 er med i HAPPI-projektet, hvor i alt 56 afdelinger i alle områdets 6 boligforeninger skal screenes for energibesparelser. Det forventes, at der årligt kan spares 11 mio. kWh varme og strøm, når energirenoveringerne er gennemført.

Posted by Henrik Bielefeldt in Uncategorized @da
HAPPI projektet er startet

HAPPI projektet er startet

Tirsdag den 3. april startede HAPPI-projektet med alle Sønderborg-områdets boligforeninger op.

Det blev markeret med et beboermøde med taler fra borgmester Erik Lauritzen og Formand for SAB Vivian Engelbredt. Projektet blev præsenteret for de fremmødte beboere, og efterfølgende blev projektstarten markeret.

Det nye EU-projekt er blevet til i et partnerskab på tværs af alle boligforeningerne, EUC-Syd, Danish Energi Management & Esbensen samt ProjectZero.

“Det er jo fantastisk, at alle boligforeningerne er gået sammen om at gøre en lille bid af verden en smule grønnere”, fortalte Vivian Engelbredt i sin tale

Partnerskabet har fået ca. 7.5 mio kr. til at gennemføre projektet. Pengene skal bruges til at udvikle nye metoder til at forberede og finansiere energirenoveringer i boligforeningerne. Samtidig skal der arbejdes med ,hvordan beboerne i boligforeningerne bedre kan inddrages i projekterne.

HAPPI projektet betyder, at der over de næste 3 år skal forberedes renoveringer i 3.300 lejemål på tværs af alle områdets boligforeninger.

Når alle renoveringerne i projektet er gennemført, vil det medføre energibesparelser på strøm og varme på tilsammen 11,5 GWh. Dermed nedbringes boligforeningernes CO2-udslip med 1.640 tons årligt.

Boligforeningerne har allerede energirenoveret meget og har tidligere samarbejdet på tværs, men med HAPPI-projektet bliver det samarbejde videreudviklet.

“Her i Sønderborg har vi gang på gang vist, at vi er gode til at samarbejde, og vi er allerede langt fremme i ProjectZero-visionen og på mange andre områder”, fortalte borgmester Erik Lauritzen og fortsatte: “Vi ved også, at de lavthængende frugter i ProjectZero-visonen er plukket, og nu bliver det mere svært. Heldigvis støtter EU – og det er ikke tilfældigt, de gør det. Vi har vist, at vi gør noget”, siger borgmesteren.

HAPPI er igang

Posted by happiadmin in Beboer-indragelse, Energistrategier, Finansieringsmodeller, Læring og ledelse, Nyheder, Teknologier, Uncategorized @da