Beboerne er med til at gøre en forskel.
Et vigtigt element i Happi er involveringen af beboere. Beboere skal være med til at støtte boligforeningen i denne proces. De kaldes grønne ambassadører. De skal ikke være eksperter. Deres miljøbevidsthed er basis for deres frivillige aktioner i sammenspil med andre grønne ambassadører i deres boligforening.
Margit Vraa bor i Sønderborg Boligforeningens boligkompleks, Nørager. Hun var med det samme begejstret for ideen grønt ambassadørkorps. Hun kan næsten ikke få armene ned: ”Jeg kan arbejde for bæredygtighed i vort område og generelt gøre noget for at forbedre klimaet med solceller og lignende”, siger hun i en pressemeddelelse.
”Jeg er bare mig selv. Jeg har ingen faglighed. Jeg tror, som ambassadør får vi lov til at komme med de skæve ideer. Og jeg kan godt lide, at møde andre, som tænker grønt”, siger hun, og glæder sig at beboer Mihad Lubani også er med på ideen om at være en grøn ambassadør.
Begge er glade for at ambassadøren er en del af korpset, at de samarbejder internt i boligforening, og udenfor sammen med ambassadører fra andre boligforeninger. De er også glade for at de er med til at definere rollen som ambassadør.
Alle boligforeninger har deres egen kultur. De skal beskrive og finde frem til opgaver, de vil løse, til gavn for klimaet, for beboere, boligforeningen og i sidst ende hele kommunen.
.
Læs den fulde artikel på sonderborgnyt.dk
Af. Ruth Nielsen
Mona Hamid (th) med Margit Vraa og Mihad Lubani.
Foto: Ruth Nielsen