Den 13. oktober besøgte beboere fra kommunens seks boligforeninger genbrugspladsen på Nørrekobbel.
Arrangementet støttede op om boligforeningernes grønne rejse. Det står bl.a. beskrevet i boligforeningernes ”energi- og bæredygtighedsstrategier”, at beboerne skal blive mere bevidste om miljøet og klimaet. Derfor er der etableret et ”grønt ambassadørkorps”, som skal træde nye grønne veje, og bistå boligforeningerne med at realisere de udarbejdede strategier.
Formidler Mette la Cour fra Sønderborg Forsyning viste rundt på pladsen og fortalte på en meget inspirerende måde om de forskellige affalds-fraktioner og værdien af at genanvende så meget affald som muligt. Det er både dyrt og svært at genanvende, men affaldssortering og genanvendelse er en investering i vores fremtid. Takket være den nye affaldsordning er kommunens restaffald halveret.
Læs Ruth Nielsens artikel om besøget på ProjectZeros hjemmeside her: Alt kan genanvendes – næsten da…